September 2026
Informationsbrev fra bestyrelsen
_________________________________________________________________
Sket siden sidst:
- Et af vores tørrestativer er blevet sænket, så alle kan nå op. Der er kommet flere positive tilkendegivelser på tiltaget.
- Der er blevet givet tilbud på, at der bliver sat 2 vinduer op i vaskeriet, da der kan blive meget varmt i vaskeriet.
- Elevatorerne i nummer 1 er blevet malet og vi håber, at de nu kan holdes pæne.
- Til glæde for de små og store er gyngerne igen blevet sat op i gården. Der har allerede været børn, der bruger dem.
_______________________________________________________________
På bestyrelsesmødet blev der talt om:
- Der er blevet foreslået, at der kommer et værkstedsrum, i blok 18-26. Det skal vi have op på Beboermøde, da der er en omkostning på ca 30.000 kr. forbundet med det.
- En del har oplevet problemer med vaskemaskinerne, der krøller tøjet, mens andre har haft svært ved at betjene dem. Bestyrelsen tænker at vi får Miele til at komme og svare på spørgsmål fra beboerne. Datoen er ikke fastlagt, men der vil komme opslag op i opgangen med tidspunkt.
- Der er blevet klaget over larm fra renovering af institutionen, der er ved at blive renoveret, da der var asbest. Det skulle være stoppet nu, efter dialog dem der udfører arbejdet.
- Cykelstativerne for centret er ikke noget kønt syn og der er blevet talt med de ansvarlige om, hvad der skal ske. Vi vender tilbage når der er nyt.
- Hygge cafeen starter op igen - sæt kryds i kalenderen onsdag d. 30/9 kl 19. Vi håber at se så mange som muligt
________________________________________________________________
Næste bestyrelsesmøde bliver d. 5. oktober. Har du noget du gerne vil tale med bestyrelsen om, er du velkommen. Der er åbent fra kl. 18.30 til kl 19.00
Venlig hilsen
Bestyrelsen
|
|
|